Book værelse

Om MejeriGaarden

MejeriGaarden er en gammel proprietærgård fra midten af 1800-tallet. Siden opførelsen har den været i samme families eje. I 58 år blev der drevet mejeri under ledelse af Axel W. Danielsen. I hans tid var gården kendt for gode franske oste produceret på frisk mælk fra ikke færre end 1.200 Jersey-køer.


Axel Danielsen var en personlighed med sans for kvalitet og livsstil. Hans jagthunde fulgte ham alle vegne, og hver eneste dag fik han lagt en flaske champagne på køl i gårdens gadekær. Så havde de gyldne dråber den helt
rigtige temperatur, når han skulle nyde sin champagne om aftenen. De nuværende ejere overtog ejendommen i 2014 og har forvandlet MejeriGaarden til et hotspot for store fester med fokus på stil og kvalitet. I dag drives gården med Bed & Breakfast og unike selskabslokaler, som er skabt til fester, receptioner, møder og arrangementer.


Vidste du i øvrigt, at MejeriGaarden med topkarakteren 9,7 har en af de højeste ratings af alle danske overnatningsteder på det internationale site www.booking.com. Gæsterne giver MejeriGaarden dette skudsmål:
Enestående.